Halløj allesammen!
Da jeg forleden viste en lynhurtig video af at jeg foldede en åkande-serviet på min Instagram, spurgte flere af jer, om ikke jeg ville lave en lille foldeguide. And your wish is my command! Haha! Jeg advarer på forhånd, at jeg måske lyder lidt grødet i min stemme (er totalt influenzaramt, men ville så gerne lave den her video til jer).
I nedenstående viser og fortæller jeg hvordan du folder en åkande. På helt simpel vis. Du skal bruge en serviet og have lidt bordplads omkring dig.
Jeg blev i sin tid rigtig god til det, da jeg skulle folde 45 åkander til min egen konfirmation. Nu kan jeg godt mærke, at fumlefingrene er kommet lidt mere i spil. Men hey, øvelse gør mester, ikke? Jeg forestiller mig, hvis man er lidt mere kreativ end jeg er, så er det sikkert også muligt at lege med flere farvekombinationer.
Og hvis I synes, det er lidt svært og åkanden er lidt skæv, så lad mig minde dig om, at ligesom os mennesker, så er åkander heller ikke helt perfekte. 😉
Lad mig endelig se jeres resultater!
Krymmelkram fra Nynne
0