2017 har været et rigtigt dejligt og spændende år. Jeg har været i flere praktikforløb på studiet blandt andet hos retpsykiatrien, hvor jeg virkelig fik øjnene op for det spændende arbejde, der er tilknyttet psykatrien, og så har jeg om noget lært mine grænser at kende i den forbindelse. Det var spændende læring som også har givet mig mentale knubs – men hvor er det fedt at tage med i min rygsæk!
Derudover bestod sommerferien af en Londontur med min svigerfamilie, efterfulgt af en uges kærestetur til Budapest. Virkelig fed (og billig) by med lyskæder, byliv og fantastisk natur. Vi kommer helt klart igen!
Det var også året, hvor jeg sagde mit handicaphjælperjob på 3,5 år op, fordi jeg søgte nye udfordringer som var mere relateret til hospitalsvæsnet. Det var en udfordring at finde nyt job i dét regi og efter en introvagt i en afdeling som ikke helt passede mig, var jeg heldig at få tilbudt job på den afdeling, jeg allerhelst ønskede at arbejde i. Lucky me! (Det skrev jeg lidt om her.)
Så tak for dig, 2017. Du har givet mig meget. Blandt andet startede jeg også bloggen i september efter flere måneders grublen. Den er stadig i opstartsfase og i det nye år vil jeg dele meget mere krymmel og personlige beretninger med jer og måske en sød lille giveaway. 😉 Stay tuned!
Vi har nået sidste dag i år 2017. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har været så punktlig med Ugens Krymmel i denne uge. Så her får I også lige et lille tilbageblik på den sidste halvanden uges krymmelhygge, som en lille krølle på år 2017.
Here goes..
Det tog mig lidt tid at komme mig ovenpå min eksamensbommert. Jeg var fuldstændigt smadret den efterfølgende tid og havde betydeligt brug for at geare ned – ikke mindst geare ned i mit hoved. Så jeg kastede mig over Ben & Jerry’s og hang ud i sofaen. Jeg var faktisk så træt, at overskuddet til at strikke var ikke-eksisterende (Say whaaat?!). Jeg var skuffet over min eksamenspræstation, jeg var ked af hele oplevelsen, så det havde sat sig i kroppen og jeg var nødt til at mærke efter og gå lidt i hi. Sådan er det bare indimellem og det er helt okay!
Jeg tog hjem på juleferie et par dage efter min eksamen. Første besøg foregik hos mor, hvor jeg fik gensynet af denne fine julekugle. Jeg husker, jeg kiggede på den, da jeg var lille og beundrede det fine sneunivers. Nogle gange savner jeg den julefølelse, jeg havde som barn. Den der uskyldighed, glæde og kriller i maven. Kender du det? Men så ser jeg en ting som denne – og så kan det bringe følelsen frem igen.
Én af de ting, jeg har prioriteret allerhøjest i julen, er at strikke min trøje færdig. Holy moly, den har været længe undervejs (startede på den i november) og jeg havde et brændende ønske om at få trøjen færdig til juleaften. Det skete dog ikke, men ak, jeg skal jo heller ikke strikke på grund af en (uopnåelig) deadline – jeg skal strikke fordi jeg har lyst og fordi jeg elsker det. Og ærligt talt, så kan jeg tælle på én finger, hvor mange gange, jeg har strikket en trøje. Jep, det er nemlig første gang og det tager selvfølgelig tid….. og så er der lige dét der med, at jeg faktisk ikke har købt nok garn – i skrivende stund mangler jeg 20 centimeter af det sidste ærme og min garnpusher har selvfølgelig lukket indtil den 2. januar. Det betyder at jeg først er færdig i det nye år!
Note to self: ALTID køb et garnnøgle for meget end for lidt, Nynne!
Både den 23. og den 24. december blev tilbragt hos min storebror sammen med vores far – endda i vores barndomshjem. Det var simpelthen så afslappende og uden fastlagte planer! Jeg har altid været vant til at juleaften bliver lidt sammenkogt og presset, fordi man også lige skal nå i kirke og stege det ene og andet og man skal også huske at hygge og gøre rent og så videre… det her var helt anderledes! Min kære far havde taget kokkehuen på og stod for al maden (den mand kan virkelig lave sprøde flæskesvær og yderst mørt andekød!). Sikke rart!
Det var virkelig befriende med nogle dage på landet. Lyden af vindens sus og brændeovnens knitren, mens man bare kunne læne sig tilbage og være. Yes please.
Kender I dét at man bare har lyst til at hoppe i den vinterkolde Limfjord? Ikke? Nå, men det kastede vi os ellers ud i den 26. da min mor holdte julefrokost for hele familien. Vi mødte 29 mand op, men kun en god håndfuld havde mod på det der kolde vand. Jeg forstår det godt – det var også pokkers koldt! Og at jeg af ren og skær konkurrence også liiiige skulle hoppe i vandet for anden gang, begriber jeg ikke. Kulden gjorde simpelthen så ondt i mine fødder! Men det er stadig anbefalelsesværdigt krymmel til dig, fordi du får den fedeste følelse i kroppen bagefter – det passer ret godt til punkt 9 på Krymmel-listen.
Jeg har ikke løbet siden september, hvor Anders og jeg trænede op til et halvmarathon. Desværre fik jeg løberknæ ugen op til, så jeg måtte opgive mit mål. Og det pokkers knæ har været lidt pirrelig siden. Men så fik jeg den skønne idé i torsdags at vi da hellere måtte hoppe i løbeskoene og tage en lille tur. Det blev til knap fire kilometer og min krop ville gerne. Jeg elsker det! Jeg elsker at mærke min krop arbejde, jeg elsker at lytte til naturen og mærke luften omkring mig og jeg har bare en følelse af velvære bagefter. Så i det nye år må jeg begynde min træning igen, for jeg vil så gerne gennemføre mit første halvmarathon i Aarhus til juni! Hvis nogen af jer kender til et godt løbeprogram, hvor man langsomt skal øge, så giv mig endelig lige et praj! ☺️
Jeg får normalt ikke sådan nogle gaver her og vil nødigt blære mig – men se liiige en smuk bagefidus jeg har fået mig i køkkenet! Anders gav mig den i julegave og jeg er mega fan! Nu skal jeg bare bage en masse brød og kage og spise mig tyk i det (det er vel også en slags nytårsforsæt?)
__________
Apropos nytår, så er Anders og jeg inviteret til nytårsfest hos hans bror og en masse andre gutter på Aarhus Ø (jep, jeg bliver eneste pige og det bliver en fæst!) Jeg glæder mig rigtig meget til en god fest inden januarræset med eksamen og 3 arbejdsweekender for alvor går i gang.
2018 bliver et rigtig spændende år, er jeg sikker på. Jeg har i hvertfald en del planer og ønsker for det nye år, som jeg tænker at dele med jer snart.
Men i mellemtiden vil jeg gerne høre…. er du ved at være klar til nytårsaften? Skal der være fest og farver eller hygge og ro? Jeg vil elske at høre om din oplevelse af at “hoppe” ind i det nye år. Rigtig rigtig godt nytår herfra – håber du får den bedste aften lige efter dit ønske!
P.S. Pas nu lige på med det der alkohol og fyrværkeri, ikke? <3
0
