Ugens Krymmel #36

Kæreste jer

Glædelig tirsdag! Sikke dagen er fløjet afsted. Dagene føles i hvert fald lidt kortere efterhånden som mørket begynder at hapse lidt mere dagslys (og i øvrigt besværliggør muligheden for at tage skarpe billeder.. men sådan er livet jo!) Har I det godt? Hvad sker der hos jer?

Jeg sidder lige nu med rystende hænder og adrenalin pumpende i blodet. Ikke på grund af den spaghetti, jeg lige har spist, haha, men simpelthen fordi jeg lige har læst et opslag på vores klasse-gruppe på facebook, hvor det praktiske for vores dimission lige er blevet beskrevet. Det er ved at være virkelighed snart, venner! Jeg kan slet ikke tro det.

Nå, men udover dimissionstanker og spændthed, så vil jeg da lige dele sidste uges krymmel med jer. En uge som var tætpakket med planer og følelsesmæssige frustrationer, men som ikke desto mindre havde en masse godt at byde på. Lad os tage et kig.

Mandag kom min studieveninde hjem til mig for at skrive på opgaven. Og hun havde de skønneste muffin-rester med fra weekenden. En lille ting, som betyder meget for en mandagstræt person med lidt for meget søvn i øjnene.

Jeg har haft en kamp med en bums, som har bygget hule lige midt i min pande i flere uger. Så jeg prøvede noget nyt: lavede en ansigtsmaske af kaffegrums, honning og citron og så blev det ellers gnedet i smasken. Jeg kan helt ærligt ikke kende mig selv på billedet! Desuden virkede masken mest på at blødgøre huden, mens bumsen atter blev siddende (og dog blev lidt mindre) og så lugtede ansigtsmasken pænt meget af kaffe. Synes I ikke kaffe kan lugte hen i retningen af gamle cigaretskodder? Det kan i hvert fald ikke anbefales, hvis du er lugtfølsom ligesom mig, haha!

Jeg har været på sodavandsdate med et af mine yndlingsmennesker (som jeg har mødt igennem Instagram). Hun hedder Tanja – og har en skøn genbrugsguide, som du kan læse lige her: secondhandfirst.dk

Vi havde en dejlig snak om drømme, fremtidsplaner og ønsker for vores ageren på de sociale medier – alt imens vi sad omringet af smukke planter på Plantecafeen ved Godsbanen. Tanja er rigtig god til at give et boost, når man føler sig lidt slået tilbage. Og så er hun bare et mega inspirerende menneske på rigtig mange parametre!

Indimellem glemmer jeg lidt at se hvad der er lige for næsen af mig – det sker især når jeg føler mig lidt presset, ked af det eller bare har mit hoved lidt for meget peget ned i telefonen. I torsdags var en dag, hvor jeg følte mig tømmermændsramt. Især på grund af at jeg, som nævnt tidligere, har brudt kontakten til et familiemedlem, som jeg ikke længere kan rumme har del i mit liv. Og det menneske, har desværre været lidt i min indbakke i sidste uge alligevel – så mit indre følelsesliv har været rystet lidt ved roden igen. Men det er okay nu, for jeg har sagt fra endnu engang. Og jeg bliver bedre og bedre til den slags efterhånden. Så det her billede repræsenterer så fint i torsdags, hvor jeg pludselig så op og lagde mærke til bladenes smukke farver, der for mig virkede som om de havde forvandlet sig over natten.

Nej, det er ikke en fallos, der gemmer sig under tørklædet. Det er min fancy mikrofon, som i fredags havde til opgave at optage et fantastisk menneskes ord om at være pårørende til en patient med hjernetumor. Den dag var det tredje interview på en uge – og det er meget hårdt at tage del i – samtidigt at det fantastisk at få muligheden for at høre deres fortællinger, det på trods af at det er hjerteskærende historier. Lige her ser jeg en stor mening i at blive sygeplejerske.

Jeg havde arbejdsweekend her i weekenden, så jeg nuppede letbanen i stedet for cyklen. Jeg er meget glad for at cykle, men i lørdags havde jeg cirka et kilo æblekage med til kollegaerne og den var umulig at balancere i en cykelkurv. Det var rart at være tilbage på “pinden” igen, selvom det også betød at weekenden kunne indeholde flere problemstillinger med blandt andet hjernetumorpatienter (som jeg i forvejen arbejder tæt med i hverdagen, når vi skriver bachelor). Det var en skøn arbejdsoplevelse i, fordi jeg heldigvis kunne mærke hvordan meget af arbejdet stadig lå i hænderne (selvom jeg i min store bekymring i fredags, var overbevist om det ikke gjorde.) Arbejdet på en neurologisk afdeling betyder rigtig meget for mig og jeg drømmer om at kunne få job som sygeplejerske hos dem på et tidspunkt, men nu må vi se hvor jeg lander, når jeg er færdig.

Man kan ikke tage pæne billeder af and og sovs – især ikke når det er så mørkt for tiden. Men! I lørdags havde Anders sørget for at jeg blev fedet op med lækker sovs og confiteret and. Det var ikke at kimse ad! Især fordi jeg kunne bruge eftermiddagen på en lille lur på sofaen efter arbejde, mens han kokkerede.

Jeg kan godt føle mig lidt kedelig, når jeg i weekenden brugte de fleste vågne timer iført en hvid kittel. Det er som om personligheden har lidt sværere ved at skinne igennem (måske det bare er mig.) Så i søndags troppede jeg op i sommernederdel – og det gav den dejligste krymmelfølelse da jeg havde fri og havde en aftale inde i byen med en savnet veninde.

Jeg holdte fyraften på Mikkeller sammen med min veninde Majbrit. Vi har ikke set hinanden i halvandet år, men hun var pludselig i Aarhus, så det var skønt med et par timers snak inden hun skulle videre. Jeg elsker de der venskaber, hvor man kan tale nonstop, på trods af at man ikke har set hinanden længe. Det betyder rigtig meget for sådan en som jeg, der i perioder ikke får prioriteret at se mine veninder, når der er meget andet i hovedet. Og en øl oveni hatten er bestemt ikke dårligt!

Det var mit krymmel for sidste uge. Hvordan så det ud hos jer? Jeg har i øvrigt lagt mærke til, at der er nogen af jer, der bruger hashtagget #krymmelpå på Instagram og det gør mig så ovenud glad at se! 

Krymmelkram herfra ❤️

0