Halløj allesammen!
Et lidt forsinket pip herfra, for jeg har ikke haft wifi i sommerhuset. But I’m back!
Hvis I kigger tilbage på forrige uge, har den så været god? Hvis I skulle nævne tre gode ting fra ugen, hvad skulle det så være? For mit vedkommende er det: Solskinsvejr, kærlighedskrammere og sommerhustur til vesterhavet.
Lagde I mærke til det skønne solskinsvejr, der tittede frem indimellem og kyssede vores blege vinterkinder? Sikke dejligt! Det kan godt være at forårsvejret stadig tøver med at slå lejr hos os, men jeg tror på vi om noget kommer til at sætte ekstra pris på, når det så kommer. Good things come to those who wait, am I right?
Men lad os lige se tilbage på ugens krymmel..
Jeg har nævnt i forrige uges krymmel, at jeg gerne vil til at løbe igen. Så jeg havde i sidste uge planlagt at skulle i løbeskoene tirsdag ved fyraftenstid. Men selvsamme uge var jeg begyndt at cykle igen. Noget, jeg længe ikke har gidet på grund af vejret, men nu skulle det være! En cykeltur ud til praktikken og hjem betyder en del kilometer på cykelkontoen, så jeg var ærligt talt meget træt ovenpå det nye aktivitetsniveau (udover de mange kilometer jeg også får gået i praktikken!), så da jeg fik fri havde jeg tusinde undskyldninger for at smide mig i sofaen og ikke løbe. Så jeg smed mig i sofaen. Hele min krop sagde splat. Men efter en time, kiggede jeg ud på det smukke solskinsvejr, som jeg lige havde cyklet i, og kunne mærke at min krop virkelig havde lyst til at løbe. Så jeg gav efter og hoppede i løbetøjet.
Jeg besluttede mig for at lægge al stædighed på hylden; løbeturen skulle handle om at bringe et smil frem, give overskud og jeg måtte ikke presse mig selv for meget, så jeg fik ondt (hvilket i øvrigt er en alletiders regel at have i baghovedet altid!). Så jeg overbeviste mit lille ego-jeg om at det var mere end ok at stoppe op, gå lidt og trække vejret.
Jeg kan slet ikke beskrive hvilken følelse, jeg havde bagefter! Jeg kunne sagtens have brugt krudt på at lade mit ego tænke “hvorfor løber du ikke hurtigere og hvorfor løber du kun så få kilometer?!”, men der er altså vigtigere ting i livet end kvantitet. Og hvad er meningen også lige med at straffe kroppen for rent faktisk at komme afsted? Det skal jo være en god oplevelse! Så jeg tog nødvendige pauser. Tog en selfie. Luntede videre i mit eget tempo. Det kan jeg anbefale!
Den har fået make-up på! Og smykker. Og sat håret på en anden måde end blot en kedelig hestehale!
Her ser du en meget glad Nynne, der havde fået påskeferie selvsamme dag og kunne se frem til en hyggeaften med søde studieveninder. Jeg må ærligt sige at det var tiltrængt oveni en praktik, hvor jeg har følt mig lidt alene.
What a beauty!
Jeg ved ikke om jeg nogensinde før har fået så flot en toast. Det skulle foreviges! Tip: brug et vaffeljern.
Jeg har drukket kaffe og kigget på inspirerende strikkeopskrifter fra min fine bog: Egostrik – af Lene Holme Samsøe. Jeg pønser på at strikke en ny bluse!
Sidder pt og strikker en ting til en anden (som jeg stadig ikke kan afsløre hvad er, in case vedkommende læser med her), men det er virkelig et langsommeligt projekt med skift i mønstre hele tiden! Øvelse gør mester. Nu håber jeg bare at jeg når at blive færdig til tiden.
Jeg vil også gerne lige tilføje disse smukke boller til listen over krymmel. Både fordi flødeboller er alt for nice, men ikke desto mindre fordi ejeren af butikken var det sødeste væsen! Vi skulle købe en gavekurv til min mors kæreste, så vi hoppede forbi Friis Kaffe & Te på Jægergårdsgade. Sikke en service, sikke et smil og sikket humør! Anders og jeg gik derfra både smilende og grinende og hvor er det bare en vidunderlig følelse, når et andet menneske kan smitte så positivt af. Mere af den slags, tak!
Det er efterhånden længe siden, jeg har besøgt Aarhus Streetfood, så der skulle ikke meget overtalelse til, før Anders og jeg smuttede forbi og nuppede en pita fra Pita Planet. Hold fast, hvor smager de bare himmelsk godt!
Søndag blev det sommerhustid. Det blev til en lille roadtrip-tur forbi min moster, for at hente nøglen til sommerhuset og derefter nuppede vi lige et hurtigt besøg hos min mor inden vi susede videre nordpå til Vorupør. Kender I området?
Når jeg skriver “vi”, så mener jeg selvfølgelig Anders aka. NASA-dude, som så fint forsøger at fikse fjernsynet i sommerhuset. Tv-kanalerne kørte tvivlsomt i baggrunden, mens vi ligeså langsomt fandt os til rette. Og det var helt okay at komme lidt ned i gear, væk fra den teknologiske verden uden konstant tv, Netflix, men mere ro, strik, brændeovn og sofalur.
Man får jo næsten helt lyst til at købe et sommerhus til at gemme sig væk i, når storbyen bliver for meget. Jeg savner allerede flydersofaen! Og brændeovnen.
“Anders vil du ikke lige tage et billede af mig?”
Klokken var 20, vi havde ikke spist aftensmad endnu og det var bidende koldt, men vi skulle lige gå molen ud og jeg skulle liiige have et billede. Det var koldt, men det var rart! Lyden af bølger, følelsen af luft under armene og en kold vind på kinderne med en samtidig tanke om at komme hjem til rødvin og en dejlig brændeovn.
Tusind tak fordi I læser med på mit krymmel. Det er så hyggeligt, når I kigger med! Har I fået påskeferie? Til de af jer, der ikke har, så vil jeg bare ønske jer en rigtig god dag.
Jeg håber I har det for skønt.
Vi skrives ved.
Krymmelkram, Nynne
0