Så er der kommet en ny egostrik til bunken og jeg er super glad for resultatet! Garnet, jeg har brugt til det her resultat, stammer egentlig fra en basistrøje, jeg strikkede i sommers, men som bare ikke helt blev som ønsket. Derfor valgte jeg for nyligt at optrevle det gamle projekt og bruge det dejlige garn til en Stockholmsweater. I dette blogindlæg, kommer jeg nærmere ind på strikkeoplevelsen, designet og garnet, jeg har brugt. Måske du kan finde lidt inspiration til dit næste strikkeprojekt?
Du kan se den gamle basisbluse på næste billede og hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg min Stockholmsweater er betydeligt pænere. Den har et smukkere snit og ligner mere noget, jeg kunne have købt i en butik. Derfor er jeg så tilfreds med, at jeg gjorde det hele om, selvom det krævede en del tålmodighed at trevle projektet op.
Strikkeoplevelsen
Stockholmsweateren strikkes oppefra og ned. Ved hjælp af vendepinde dannes skulderkant og ryg og der skal ikke syes eller monteres, men blot opsamles masker ved skulderkanten. Du strikker for- og bagstykke i separate omgange, men strikkes sammen, når kroppen skal strikkes. Jeg har ikke strikket med vendepinde før, så jeg var ret spændt på om det var noget, jeg kunne administrere, men det gik så fint! Jeg valgte at bruge en usynlig metode, som hedder German Short Rows. Når du når til dét punkt i opskriften, kan jeg anbefale at se teknikken bag, ved hjælp af denne video fra Kimmie Munkholm: German short rows – vendestrik.
Det var virkelig en sjov sweater at strikke, fordi jeg blev tilpas udfordret på mine strikkeskills, hvilket skabte en del afveksling. Opskriften kræver dog lige, at man har styr på maskeantallet, fordi der ofte skal tælles omgange, masker og vendinger, så indimellem er det svært at multitaske med fjernsynet tændt.
Designet
Jeg synes Stockholmsweateren er det pæneste, jeg har strikket hidtil. Mette (Petiteknit) har virkelig formået at skabe et simpelt og fint udtryk gennem denne strikkeopskrift. Det ligner som sagt noget, jeg har købt i en butik og jeg synes designet komplimenterer min kropsfacon så fint. Sweateren passer fint til jeans, en højtaljet nederdel eller løse blomsterbukser. Jeg valgte at strikke min version en anelse kortere i taljen, men det er fordi min erfaring er, at når jeg vasker mit færdige projekt, giver garnet sig lidt i længden og det ser bare dumt ud til mig og mine korte ben, hehe!
Men halli hallo – synes I ikke den er blevet fin?
Garnet
I opskriften anbefales det, at strikke i to tråde Silk Mohair fra fx Isager Yarn. Eftersom jeg har genbrugt garn fra en tidligere sweater, er trøjen blevet en anelse tykkere end den originale opskrift peger hen imod. Til gengæld har jeg ramt strikkefastheden, hvilket er vigtigt, hvis man vil undgå at sweateren bliver for lille, for stor eller mærkelig i faconen.
Jeg har strikket i én tråd Anina fra Filcolana (farve: 808) og én tråd Tilia fra Filcolana (farve: 40). Jeg synes farven er enormt flot! Hvis jeg skulle nævne én ting, jeg gerne ville have gjort om, så ville jeg ønske jeg havde vundet garnet op, efter jeg havde optrevlet det. Jeg tror ikke helt, jeg forstod hvorfor, det var en god idé at gøre på det tidspunkt, men kan godt se, at garnet kan have en tendens til at krølle et par steder på trøjen. Jeg har dog forsøgt at løse det ved at dampe trøjen med et fugtigt håndklæde og et strygejern – det synes jeg var en fin løsning.
Jeg tænker ikke, det er sidste gang jeg strikker denne smukhed. Jeg har planer om, at strikke en til min søde mor i en blød Kid Silk-version fra Drops. Jeg kan mærke, at så snart jeg har fået et projekt af pindende, at fingrene hurtigt begynder at krible efter et nyt projekt. Godt, der er en masse lækkert at kaste sig over derude!
Hvad synes I om resultatet? Mon Stockholmsweateren er kommet på jeres ønske-strikkeliste?
Psssssst! I kan i øvrigt læse mine tidligere strikke-blogindlæg lige her:
Resultatet af mit seneste strikkeprojekt: Kumulus Bluse
Jeg har strikket: Striber På Langs Sweater (Sponsoreret)
2
Den er så fin – synes 80’er snittet, der flagre, er så cute 😀
– a