Jeg er blevet sygeplejerske: refleksioner, krymmel-punkter og tanker om det nye job

Efter 3,5 års slid, slæb og uanede mængder kaffe, kan jeg nu kalde mig selv for sygeplejerske. Jeg begriber det stadig ikke helt, men de sidste ugers strabradser er så småt ved at falde på plads.

Som flere af jer ved, så har rejsen hertil været meget lang for mit vedkommende. Jeg er gået fra en gymnasial uddannelse med lavt karaktergennemsnit, som mest af alt skyldtes at jeg var demotiveret tilbage som teenager og måske en anelse naiv, når det angik karakterernes indflydelse på min fremtid. Det på trods, har jeg aldrig været i tvivl om at jeg gerne ville være sygeplejerske. Og helst i Aarhus. Umiddelbart hvis jeg kunne spole tiden tilbage, ville jeg ønske, jeg var blevet informeret tydeligere om karakterernes betydning for min optagelse på studiet, men alligevel vil jeg ikke have været mine ufrivillige sabbatår foruden – altså nu, set i retrospekt. Undervejs var det ikke sjovt, som jeg også skriver om i indlægget, men jeg har fået en fantastisk erfaring med mig, som jeg tror har været med til at modne mig.

Men nu er jeg blevet sygeplejerske! Hold nu kegle, hvor føles det bare fedt, fantastisk, ubegribeligt, for ikke at sige ualmindeligt skræmmende. Ikke fordi, jeg tror, jeg er klædt forkert på eller mangler noget, som alle andre har – jeg kan bare ikke gøre mere nu. Jeg kan kun glæde mig til at starte i mit job og se frem til at udvikle mig hele livet igennem.

Hvor har jeg så fået job? Et spørgsmål, jeg har fået fra flere af jer – nok fordi I er spændte på mine vegne og håber på, at det er et af de steder, jeg har talt højt om, jeg gerne ville hen. For at bevare en vis anonymitet, så skriver jeg ikke afdelingens navn her, men jeg kan fortælle, at jeg kommer til at arbejde på en neurologisk afdeling her i Aarhus. Jeg kommer til at arbejde indenfor et speciale, jeg ikke har været i før, men som jeg glæder mig ufatteligt meget til at blive en del af. Afdelingen modtager patienter akut fra store dele af landet, hvis der er mistanke om og behov for udredning af enten blødninger eller blodpropper i hjernen. Jeg er sikker på, det bliver et svært felt at arbejde indenfor – og jeg håber for guds skyld ikke, at nogen af jer får bekendtskab med det, jeg skriver om her, men jeg ved, at det er et super kompetent og ikke mindst fantastisk omsorgsfuldt personale, jeg kommer til at arbejde tæt med (kender dem igennem tidligere jobs og praktikker, hvor vi har samarbejdet). Så jeg glæder mig helt afsindigt meget og håber sådan på, at jeg får en masse erfaring. Jeg er meget fascineret af hjernen og dens kompleksitet, så jeg glæder mig til at blive klogere på al den teknologi, vi har udviklet, når vi skal udrede i det område af kroppen.

Føler jeg mig klar?
Til dimission holdte jeg tale for mine kære medstuderende og de ting, jeg nævnte i min tale var selvfølgelig som en inspiration til dem – men især også til mig selv. Jeg nævnte seks ting, jeg selv har brug for at høre indimellem og som jeg sikkert indimellem får brug for at genlæse. Og jeg vil gerne dele dem med jer – for måske der er nogle fremtidige sygeplejersker, der sidder og læser med? Ræk endelig hånden op. Og måske der er andre, som også lige har fået en ny titel og som gruer for den store, vide verden, de nu skal begå sig i. Læs endelig med her og kom gerne med forslag til flere punkter.

6 ting, der er værd at reflektere over som nyuddannet (sygeplejerske):

1. Tænk på dig selv som en grøn tomat
En nyuddannet er lidt ligesom en grøn tomat. Du er blevet formet og hænger på en fin og flot frodig plante, som har næret dig med en masse indhold – og du er nu klar til at blive farvet rød. Det betyder også at du ikke er HELT klar og du har mere end rigeligt lov til at være ny i den nye verden og du må hellere end gerne forsøge at holde dig “mindrevidende”. Du kan ikke indeholde alt endnu, fordi du er grøn.

2. Du er vigtig
Træk vejret dybt og husk at være dig selv. “Ligeså god, som du skal ud og være ved andre nu, ligeså god skal du være mod dig selv“, skrev min søster til mig i et kort. Det er så rigtigt. Pas på dig selv både på arbejdet, men også når du kommer hjem. Derfor håber jeg, at du er opmærksom på dine grænser. Er du klar til det du skal? Har du brug for mere oplæring? Giv lyd fra dig. Kun du ved, hvad der er vigtigst for dig.

3. Tro på dig selv 
Der er en grund til du har fået din titel. Måske har du fået job, måske har du ikke. Uanset hvad, skal du tro på at du kan. For TROEN på at du kan, er et vigtigt brændstof! Og hvis du ikke tror på det, så sig det højt til en anden. Måske andre har et perspektiv på dig, som du ikke selv ser?

4. Giv din viden videre
Lad være med at sidde på en guldbunke af god viden og erfaring, for så at holde den for dig selv. Del din viden med os andre! Vis os vejen. Tro på at din viden er værd at sige højt. Og husk endelig de kære studerende, når du møder dem derude. De har brug for et kærligt skub på vejen, så de kan blive klædt godt på til den dag, de selv skal ud i den voksne verden med en ny titel og job.

5. Skynd dig ikke
Haha! Jeg ved godt, det er nemmere sagt end gjort, så det her punkt kan godt virke lidt som noget rævetis. Men!
Med punktet mener jeg, at du ikke SKAL vide alt lige nu om din fremtid. Du behøver ikke vide hvad dit drømmefelt er, og du behøver ikke at have et job i hus allerede. Og dit første job behøver heller ikke være det job, du skal være i for evigt. Udvikling tager tid, og du har ikke travlt!

6. Vær nysgerrig
Stil dig nysgerrigt over for de udfordringer eller opgaver, du kommer til at stå med. Aldrig tro, at du ved alt. En solstråle i min sidste praktik, sagde til mig en dag:

Hele livet er en læring. Vi kan lære nyt hver dag, hele livet igennem. Når vi stopper med at blive udfordret eller føler vi ved alt, så er det dér det bliver farligt. Så er udviklingen gået i stå og vi glemmer at reflektere.

 

 

Så. Status er at jeg er en grøn tomat, som er klar til at blive farvet. Jeg forsøger lige nu at trække vejret dybt, men jeg tror på at jeg kan. For jeg ved, at jeg er klædt godt på og jeg ved, at det her er den helt rette hylde, jeg er landet på. For jeg får simpelthen det største sug i maven over, at jeg er nået så langt og maven kilder ved tanken om at jeg skal i gang. Så jeg går en spændende tid i møde – og jeg er sikker på, I er mange andre derude, der står i lignende situationer med en ny titel. Og til jer vil jeg bare sige tillykke – og til de af jer, der enten er på vej eller for længst er kommet igennem studielavinen – you can do this!

Husk: I må meget gerne dele flere krymmel-punkter med mig nede i kommentarfeltet – jeg er sikker på, I har nogle gode refleksioner med jer. 🙂

Krymmelhep og kram fra Nynne 

 

 

 

3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: