Hej weekend #3

Så kom weekenden igen i en flyvende fart! Mon I læser det her med tømmermænd til Northside? Sidder I i sommerhus eller drikker en kop kaffe på terrassen?

Jeg synes, tiden går lidt hurtig (måske fordi jeg har en eksamen i vente og derfor føler et behov for flere timer i døgnet til at forberede mig), men nu er weekenden atter her og det er dejligt.

Udover at jeg er blevet ramt af weekend, er jeg desværre også blevet ramt af en super irriterende halsvirus der har taget Snot og Hovedpine med. Ja, bare lige for en gangs skyld. Eller for femte gang i dette år. Det er frustrerende, men jeg må bare prøve at komme ovenpå! Så jeg splatter ud, drikker cola og Echinaforce og forsøger at skræmme eksamensdæmonerne væk, der prøver at fortælle mig at jeg på ingen måde har tid, fordi jeg skal læse og fysisk også skal kunne klare en uge i praktikken, så jeg kan øve mig inde ved de borgere, der skal være mit eksamensgrundlag. Det nytter ikke noget at tænke sådan, jeg er nødt til at give min krop noget ro.

Heldigvis har jeg intet planlagt denne weekend, så det hele skal nok gå.

Hvad er jeres planer?

 

Kram

0

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: