Giiiisp! 10 tegn på, jeg er blevet inficeret med det der voksenliv

Jeg ved ikke med jer, men da jeg gik i folkeskole, tænkte jeg tit på hvornår jeg nu ville blive voksen. Mon det var når, jeg blev konfirmeret? Senere tænkte jeg, det var når jeg afsluttede folkeskolen, senere gymnasiet – derefter tænkte jeg, at jeg uden tvivl ville føle mig voksen, når jeg afsluttede gymnasiet og flyttede hjemmefra og påbegyndte sabbatår eller startede på videregående uddannelse. Måske bliver jeg aldrig helt voksen? Hvad end det der “voksen” betyder.

Nu går jeg på videregående uddannelse og jeg vil sige, at voksenlivet også efterhånden er kommet snigende, men om det er ensbetydende med, at jeg nærmer mig den der illusion, jeg havde af voksne som barn, det ved jeg sørme ikke. For hvad er en voksen lige? Jeg har i den grad haft ungdommelige år efter jeg flyttede hjemmefra, hvor jeg tog alene i byen på en mandag og røg smøger i mine branderter, stod på hovedet i fuldskab og dansede som en tosset. Du ved… søgte lidt grænser og udfoldede mig.

Men voksenlivet har sneget sig ind på mig og jeg tror sgu jeg er inficeret. Jeg synes, tiden flyver afsted og det sker ofte, at jeg lige stopper op og tænker “Hold kæft, hvor lyder du bare voksen, Nynne.“

10 ting, der tyder på at jeg (snart) er voksen: 

-Til januar er jeg (forhåbentligt) færdiguddannet sygeplejerske og skal ud og have ansvar for andre menneskers liv. Denne status betyder heldigvis også, at jeg kommer til at have en indtægt på over femtusinde kroner, wow! Dét føles voksent.

– Jeg er begyndt at sige “Sådan var det altså ikke dengang, jeg var barn. Jeg legede med heksebryg i en stålgryde, ledte efter smørblomster,  jeg købte blandselvslik hos købmanden for sparegrisens 25-øre og fik først en aflagt tastetelefon, da jeg gik i 7. klasse.” Jeg er blevet sådan et menneske, jeg selv hadede at høre på, da jeg var ung, haha!

– Jeg kan indimellem tage mig selv i tænke “Sig mig, skal naboen ikke snart i byen? Klokken er elleve og  mine ørepropper gnaver..” Slap aaaaf, Nynne!

– Jeg snakker super meget om babyer – især dem jeg forestiller mig, Anders og jeg kommer til at lave. Derfor hører Anders mig også uhæmmet sige: “Se lige den søde Tutter, Anders, er han ikke nuttet med de der små Michelin-arme og det rynkede lille ansigt med gylp ned af kinderne?” … ja, jeg er skruk. Lige indtil jeg ser en grædende baby i Netto og jeg straks er lykkelig for ikke selv at have en. Voksen-ambivalens.

– Jeg kigger indimellem på huse til salg i Aarhus og omegn. Går og dagdrømmer om et hus med gulvvarme og dertilhørende køkkenhave, så jeg kan gå med min hakker og fjerne ukrudt – og så skal vi have en sød lille hund med navnet Ib.

– Jeg får så shitty tømmermænd efterhånden, selv på få glas vin, at jeg er nødt til at kalkulere med en weekend uden andre planer, for ellers overlever jeg ikke det ungdommelige dagen-derpå-liv. Om det er voksent eller snarere gammelt, kan vi så diskutere.

– Herhjemme har vi punget ud til en robotstøvsuger. Hold kæft, hvor er det voksent! Samtidigt er det også noget min indre, gamle teenager sætter kæmpe pris på. Livet er for kort til at støvsuge, right?

– Jeg går og drømmer om en ny seng, så jeg ikke længere vågner op med en knagende krop og ømme led. Jeg skal vitterligt lave udstrækning efter en helt nats søvn og sover med en pude, der understøtter den gode ergonomi.

– Jeg gider hellere bruge penge på en ny elkedel, end et par nye sæt bukser. Fair nok. Elkedlen sørger for kaffe og den er jo svær at undvære! Generelt består min ønskeseddel mere af boligtekstiler og kedelige ting som håndklæder – Hvad sker der?!

– Noget af det mest tilfredsstillende for mig, er med tiden blevet et rengjort hjem. Du ved – poleret glasskab, rengjorte overflader, støvsuget gulv (og gulvlister!) samt vasket gulv, skrubbet toilet og nyvasket sengetøj. Så er jeg simpelthen solgt! Jeg begynder pludseligt at forstå, hvorfor min mor ønskede den slags i Mors Dag-gave. 

Nu hvor jeg kører listen igennem, synes jeg egentlig jeg virker som en gammel dame. En gammel, praktisk og skavank-agtig dame.

Til gengæld synes jeg også bare det er komisk, hvor meget der er sket for mig her i tyverne. Jeg er blevet et tryghedsmenneske, der har lyst til at slå sig ned. Gå-i-byen-livet er mere eller mindre passé og jeg glæder mig til et liv med ansvar, selvom jeg samtidigt synes det er enormt skræmmende!

Hvad kan mere tilføjes på voksen-listen? Hvornår lægger du mærke til, at du ikke længere kører ungdomslivet på fuld blus – hvornår føler du dig voksen? Skriv gerne i kommentarfeltet. 

Tak fordi du læser med. ❤️

 

1