Jeg skriver primært om positivt krymmel herinde. Det er helt klart højest på listen over mine ambitioner! Jeg ønsker virkelig at det positive skal fylde mere end det negative (det kan hurtigt komme i hård konkurrence), men jeg ved også, at ikke alle dage er ens og ikke alle dage har man det samme overskud.
Derfor tænker jeg lige at dele noget med jer om i går. For i går tabte jeg lidt krymmel på gulvet. Det kan ske for alle, og jeg er ingen helgen i positivt krymmel every day!
Så… here goes..
I går havde jeg en mundtlig eksamen, inden jeg kunne gå på juleferie. Det var en eksamen, jeg var ret nervøs for, fordi jeg har haft svært ved at læse ordentligt op på den! Den har været lidt fluffy. Jeg havde forberedt mig så godt, jeg kunne, og følte jeg havde nogenlunde styr på det faglige på selve dagen. Jeg havde i hverfald taget forbehold for de fleste ting, jeg kunne blive spurgt om.
Jeg besluttede at tage bussen i skole. Normalt cykler jeg, men i går orkede jeg ikke lige 8 kilometers cykling lige inden min eksamen. Så… det blev bussen!
Jeg er vant til at tage bus, og tog derfor bussen fra mit sædvanlige stoppested. Jeg hoppede på den bus, jeg plejer. Lænede mig tilbage og lukkede øjnene og forsøgte at få styr på mine mere og mere insisterende eksamensnerver. Jeg havde bare ikke lige tænkt over, at lige præcis den bus, jeg tog med, havde ændret sin kørerute. På et tidspunkt fornemmede jeg at bussen begyndte at køre i en anden retning end normalt, så jeg blev lidt forvirret. Der har helt sikkert været reklameret med det, men det er gået min eksamensnæse forbi, eftersom det er en nyligt ændret rute! Jeg kiggede lidt på Google Maps og kunne se at bussen stadig var i området af hvor jeg skulle hen, så jeg tænkte i min naivitet at den nok stadig ville nå min destination. Og ærligt må jeg indrømme, at min hjerne slet ikke kunne tænke på det tidspunkt. Jeg var nervøs for eksamen og jeg var forvirret.
Bussen standser i Vejlby på endestationen. Den kørte ikke længere. Min skole ligger i Skejby, så i situationen får jeg den dårligste fornemmelse i maven, men håber at den på magisk vis nok kører videre. Så jeg spørger buschaufføren om han ikke også kører videre til Skejby, som bussen normalt plejer at gøre. Nææææh nej. Hvad havde jeg også lige regnet med, haha?!
Jeg havde åbenbart taget den forkerte retning, selvom det var den retning jeg altid plejer at tage. Sikke en pistiming! Jeg kunne nu vælge at tage hele ruten tilbage igen, hvilket jeg ikke kunne nå i forhold til min eksamen, eller jeg kunne vælge at løbe fra stoppestedet og hen til min skole. Det handlede måske om 3-4 kilometer, men jeg havde også kun 40 minutter til jeg skulle ind til min eksamen og jeg havde støvler på og alt for meget oppakning. Jeg var i forvejen meget nervøs og havde mere brug for ro end speedløb, så tanken om at skulle løbe direkte ind til eksamen gjorde mig vitterligt eksamensangst. Men jeg kunne på dét tidspunkt ikke se anden udvej og turde ikke satse på en Taxa, for jeg vidste ikke præcist hvor jeg var.
Så jeg løb. Løb alt hvad jeg kunne. Løb. Løb. Løb. Jeg følte mig helt håbløs. Fuldstændigt forpustet og ked af det. Løb og græd, løb og græd. Øv, hvor var det ubehageligt!
Flere tudeturde og flere kilometer senere, kom jeg frem. Et helt kvarter før! Oh yes, løbewoman! Eller noget. Nu kunne jeg så liiiige nå at trække vejret og finde lokalet og mine ting frem. Dog slog den løbetur mig ret meget ud af kurs. Jeg følte mig pludselig uforberedt, jeg var træt og havde svært ved at finde fokus. Jeg var simpelthen for nervøs. Jeg følte slet ikke, jeg præsterede dét jeg kunne og det slog mig virkelig ud. Eksaminationen gik ikke som smurt for mig. Jeg følte jeg blev spurgt om ting, som bare var “tabt” ud af hovedet. Min kampgejst forsvandt ret hurtigt. Shit, jeg var ked af det. Heldigvis fik jeg en fin karakter, trods det hele, men det var i sidste ende ikke det, det handlede om for mig. For mig handlede det mere om den dårlige oplevelse. Så jeg skulle liiiige synke det hele.
Men det hele gik jo. Jeg kom igennem det. Selv på en presset dag. Og i dag forsøger jeg at finde mit krymmel igen. Heldigvis har jeg hele juleferien til at komme ovenpå. Jeg håber I andre har en rigtig dejlig torsdag og kan se frem til en rigtig skøn juleferie.
Hvis I har eksamen og skal med bus, så tjek lige busplanen en ekstra gang! Don’t do a Nynne!
0
