Så er det allerede ved at være tid til ugens krymmel igen. Måske fordi, jeg var lidt sen med indlægget i sidste uge, men jeg synes godt nok tiden går stærkt. Hvordan står det til hos jer? I er vel ikke sneet inde? Vejret vidner i hvert fald ikke om de store snebyer, men man ved jo aldrig, haha!

Sidste uge var dejlig. Jeg skulle lige over de store bump med a-kasse og jobcenterpåstyr, men derudover fik jeg skruet ned for ambitionerne og skruet op for hyggen, hvilket sidste uges billeder også bærer præg af. Der er flere efterhånden, der har spurgt, hvorfor jeg dog søger job, nu hvor jeg har et. Der kan jeg kort svare: selvom jeg starter i job per 4. februar og derved er ledig nu, så er det et krav fra a-kasse at jeg søger afløserjobs og vikariater indtil jeg skal starte i mit fuldtidsjob. Tåbeligt, men sådan er det. Derfor har jeg også være lidt forpustet over at overholde alle de deadlines. Men nu er sidste ansøgning for længst smidt afsted og jeg har virkelig forsøgt at køre den ind med ro.

Min fine Atelier Aarhus kalender er helt klart en stor del af mine hverdagsglæder. Har I fået fat i sådan en sag? Den giver mig et dejligt overblik over ugen, mens der samtidigt er mulighed for de mere personlige refleksioner. Derfor starter jeg som regel min morgen med at nedskrive ugens planer og lufthuller.

Tirsdag hoppede jeg i min blomsterkjole og spiste brunch med min søde bachelorveninde. Hun smutter til Norge lige om lidt og arbejder som sygeplejerske, så det var dejligt lige at finde et par timers selskab med hinanden. Det blev også dagen, hvor jeg færdiggjorde min lidt chunky version af en hipsterhue. Mon det er noget, I vil have et seperat indlæg om?

Tortillas med rester fra grøntsagsskuffen og tilkøbt Haydari. Det smager SÅ godt! Et lidt mørkt billede af en nem aftensmadsløsning; nem aftensmad er virkelig rart en gang imellem og jeg forestiller mig, at det er noget jeg kommer til at gøre mere og mere i, i de fremtidige måneder, når jeg skal i gang med at arbejde på forskellige tidspunkter.

Træning skal aller helst være sjovt for mit vedkommende, altså ikke at det altid er det, men jeg forsøger. Der skal selvfølgelig også sved på panden! Billederne er fra i torsdags, hvor jeg kastede mig over min sædvanlige styrketræning, som jeg har forsømt den seneste tid. Men men men…. jeg ser selvfølgelig ikke helt sådan der ud med et goofy ansigt, når jeg laver øvelserne. Der er lidt mere tomatkind og lidt mindre smil på, haha!

I torsdags sås jeg med to gymnasieveninder. Den fine, stribede sag, jeg har på, fik jeg af min veninde Ida, der gav noget af sit tøj væk. Jeg elsker den så meget! Jeg er stor fan af flæs, bomuld, striber og genbrug.


Et lille glimt af min lørdag, som mest af alt bestod af nattøj, et besøg fra Anders’ bror samt min egen bror og hans kæreste. Og så har jeg fiflet med at få trevlet et gammelt strikkeprojekt op – du kan se et billede af den oprindelige sag lige her. 

Søndag vågnede vi op til et fint lille snelandskab inde i vores lille gård. Det varede dog ikke længe før det smeltede, men mit indre barn nåede at danse af glæde.

Søndagsglæderne bar meget præg af køkken-trylleri. Anders har det sidste stykke tid nusset om en lille surdej, som endelig kunne forvandles til to smukke surdejsbrød – men hvis du spørger ham, så synes han slet ikke brødet af værd at vise på bloggen – sikke noget pjat!

Jeg fik om fredagen kogt æbler ind til grød (med skræl), som jeg om søndagen lige kastede makroner og flødeskum over, mums! Kagen blev nydt sammen med et glas hjemmelavet ginger beer og med udsigt til VM-finalen, som jo var en fantastisk kamp at følge med i. Jeg er ikke håndboldfan, men jeg synes alligevel det er sjovt at heppe med!

Jeg håber, I har det godt. Husk at drysse med de små glæder i hverdagen – det gør voksenlivet en anelse mere morsomt. Hvis der er noget i mine blogindlæg, der fanger jeres interesse, så slå endelig på tråden, hvad enten der ønskes flere opskrifter, mere strikkeinspiration eller andet. Hav en rigtig dejlig uge! 

_____________

Blogindlæg fra sidste uge, du er velkommen til at læse:

Ugens Krymmel #40

Jeg er blevet sygeplejerske: refleksioner, krymmel-punkter og tanker om det nye job

Hej weekend #9

 

 

3

4 thoughts on “Ugens Krymmel #41”

  1. Det er så evigt fjollet med de ledighedsregler! Jeg var igennem det samme efter endt studie – jobbet havde jeg landet, men jeg skulle alligevel sende ansøgninger i ugerne op til. Men derudover tegner ovenstående altså et billede af en dejlig uge, med masser af krymmelmomenter! Sejt med surdej, også!

    1. Åh, du har ret – det er så tosset! Du kan kun blive sat i en lavere intensiv indsat, hvilket berører fremmøde og aktiveringsperioder, men antallet er ansøgninger er stadig henad det samme. Spild af krudt for ALLE.

      Og ja – ugen har heldigvis båret præg af glæde trods alt! ❤️

  2. Åh, alt det garn og strik. Min ‘nye’ kæphest. Jeg haR besluttet at lære mig at strikke, selvom det ikke falder mig naturlig og jeg ikke ligefrem har talenter på det område. Jeg krydser fingre for, at det kan reddes med stædighed 😀

    – K

    1. Man kan komme utroligt langt med stædighed, kan jeg fortælle dig. Og tålmodighed. Du skal nok få det lært!

Skriv et svar til Nynne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.