Mit hverdagskrymmel

Ugens Krymmel #37

Sikke tiden flyver – før jeg når at se mig om, er det pludselig blevet onsdag! 

Hvordan går det hos jer, søde Krymmelfolk? Får I hygget en masse indenfor, nu hvor kulden er begyndt at gøre sit indtog? 

Min strategi for tiden lyder på, at pakke mig ind i hjemmestrikkede trøjer, gerne lag-på-lag med skjorte inde under. Så har jeg mit hyggekit klar derhjemme i form af strik, varm kakao, tæpper og stearinlys, når jeg har fri fra mit bachelorskriveri. Det er en ret typisk uge for mig for tiden. Og det er så rart.

Men lad os kigge på sidste uges strabadser.

 

Et lille morgenglimt fra krydset ved Mølleparken, hvor jeg som regel hægter mig på studieveninders selskab, når vi skal cykle ud til skolen i Skejby. Det er rart med gratis motion, især når himlen er SÅ FIN!

Mit motto lige for tiden, er: simple is good. Hvorfor anstrenge sig med aftensmad på dage, hvor energien og humøret ikke helt er til det? Især når man kan snyde med at købe lækkerier, der kan tilføjes til en simpel spise som Tortillas. Haydari fra den græske biks i Bruuns er læks!

Jeg har været i skønt selskab. Udover min søde studieveninde, Michelle, som jeg skriver bachelor med, så har jeg også hilst på nisser og aber, som hun har kreeret af garn fra Søstrene Grene. Er de ikke bare fine?

Det er ikke helt juletid endnu, men derfor kan man vel godt spise æbleskiver til aftensmad alligevel, ikke? (I må ikke sige det til min mor, haha!) 

Okay, jeg fornemmer lidt et krymmeltema i denne uge, men helt ærligt… bagværk af forskellig slags og lækkert mad og snacks er bare noget, der kan give mig glæde i maven. Og den slags forstår mine svigerforældre sig på at efterleve, når jeg er på besøg. Se lige det fine kagebord fra i fredags, hvor vi besøgte dem. Not to shabby! 

Jeg var helt overbevist om, jeg var ved at rende ind i noget virus i fredags. Hele min krop var gele, jeg havde ondt i halsen og følte mig yderst utilpas. Men det blev ikke rigtigt til noget, som det ellers plejer, og hvis der skulle være nogle baktusser på rov, så tror jeg næsten ikke de har fået en chance, eftersom mine svigerforældre har fået den dejligste brændeovn og kroppen derved har været i en mere eller mindre svedehytte. Ligeledes toppede vi hyggen om lørdagen med en kop kaffe med rom og skildpaddechokolade – det var så hyggeligt!

Svigerfar og jeg er enige om, hvordan sokkerne skal sidde, når det bliver lidt for varmt og samtidigt er lidt for koldt til ikke at have dem på. Sådan her skal de sidde på fusserne.. halvt på – men det er hverken Anders eller svigermor enig i. De synes det er ren og skær galskab! Hvad synes I? Gør I det samme? Haha!

Jeg er noget misundelig på svigermors Monstera. Er den ikke smuk? Og så har jeg brugt meget af weekenden på at tøffe rundt i ovenstående outfit. Helt perfekt.

Vi tog også en smut til grænsen om lørdagen, hvilket resulterede i crazy candy frogs, Pepsi twist, marcipan og mørk chokolade og en masse nutella. Det var en snack fest!

Hvordan så jeres uge ud? Har den været god? Hvad har givet jer glæde? 

Krymmelkram fra nynne 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.