I dag skriver vi den 14. februar (pølsefingrene var ved at skrive november, hvilket vidner om en lidt fortumlet hjerne, haha!). Jeg sidder i skrivende stund på min sofa, med strikketøjet til venstre for mig, grønne blomster på sofabordet og med økologisk købepizza i ovnen.

Jeg tænkte, jeg lige ville “tjekke ind” og opdatere med hvordan det går. Det er ved at være længe siden, jeg har skriblet herinde – mest af alt fordi jeg er startet i job og hovedet er ørt. Det ved de fleste af jer sikkert allerede, hvis I følger med på Instagram eller har læst dette blogindlæg: Jeg er blevet sygeplejerske: refleksioner, krymmel-punkter og tanker om det nye job

Hvordan går det så? 

Det går skønt! Hvis man kan sige det sådan. Jeg er stadig en grøn tomat selvfølgelig (som jeg skrev om i førnævnte blogindlæg), og jeg forsøger virkelig at nedsætte mine ellers høje krav til mig selv og i stedet suge al den læring til mig, jeg overhovedet kan og nyde at jeg er ny. Det er en fantastisk afdeling at arbejde i – jeg føler mig tryg med mine nye kollegaer, som gør et kæmpe stykke arbejde og jeg synes specialet er enormt spændende. Jeg kan selvfølgelig ikke gå i det mere specifikke, grundet tavshedspligt, men jeg er i hvert fald ved godt mod! Hip hurra for det! Det betyder så meget.

Derudover kan jeg godt mærke, at der har været rigtig meget ekstrovert aktivitet de seneste par uger med en masse nye indtryk, nye ansigter, kursus og venindeaftaler, hvilket godt kan udfordre min lidt introverte side. Det kan godt give et lidt ørt hoved til at starte med, hvilket er helt naturligt, men jeg ved også, at jo mere jeg falder til blandt de nye ansigter, des bedre slapper jeg af når jeg kommer hjem. Status er lige nu, at jeg faktisk glæder mig til at tage på arbejde hver dag – det kan godt være kroppen er træt, men jeg glæder mig – og sådan har jeg aldrig haft det med et job før, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg er virkelig ikke i tvivl om at jeg er landet det rette sted. Så skal læringen og mine kompetencer nok følge med derefter i et passende tempo.

Apropos dags dato, så er det også Valentinsdag! Det er virkelig ikke noget, jeg går op særligt op i, men jeg synes tanken er enormt hyggelig alligevel. Især nyder jeg synet af de kære mænd på gaden, der bærer på smukke buketter til deres kærligheder. Den slags er ikke at kimse ad! Og så tænker du sikkert: jamen, hvor er din Anders så inde i billedet på denne kærlighedsdag? Han er ikke hjemme. Og jeg har udtrykkeligt sagt, at vi ikke skal prioritere dagen, for det er ikke noget vi fejrer. Eller jo. Jeg fejrer det med mig selv, en købepizza, cola, chokolade og hjemmestrik. Det er bestemt ikke dårligt.

Hvordan går det hos jer – holder I mon Valentinsdag? Har I vinterferie eller arbejder I også i disse dage? Uanset hvad, håber jeg at I passer på hinanden og jer selv og sørger for at drysse med krymmel hvor I kan. ❤ Krymmelkram herfra

2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: