Mit hverdagskrymmel

Hej weekend #2

Aaaah, weekend! Du som er så dejlig og hjerteligt velkommen. Og godmorgen til alle jer! Glædelig weekend. Har I mon sovet godt?

Jeg er vågnet tidligt i dag, hvilket er lidt uvant når det er weekend, men hvor er det bare rart at have tid til at nusse rundt, uden det føles som om tiden flyver for hurtigt. Eller altså, i skrivende stund er klokken halv otte og jeg ligger og damper under min dyne, mens Anders er gået efter rundstykker. Jeg elsker bare, når der er tid til at tøffe og dase.

I går aftes var vi en tur ude at spise. Jeg havde om eftermiddagen fået sådan en lyst til at tage ud på en restaurant-date med Anders – så da jeg spurgte ham om han mon var frisk på en tur på Pondus til aften, tøvede han ikke længe. Han havde egentlig gået med præcist de samme tanker! Vi er lidt E.T. og Elliot, når det kommer til tanker og følelser. Det er sådan noget, der sker, når ens forhold er ved at have en del år på bagen efterhånden, er det ikke?

Anyways, jeg ved faktisk ikke helt hvad resten af weekenden skal byde på. Og det kan jeg godt lide! Så kan jeg forme dagen som jeg vil. Bevares, jeg må nok tage et par timer med snuden i en fagbog, men jeg pønser på andre hyggelige ting som at omplante planter, sole mig, spise en is, tage en lur, gå en tur og måske endda tage på loppemarked. Jeg har hørt en fugl synge om, at der er mange loppe-begivenheder i Aarhus i denne weekend, hvis nogen skulle have lyst til at lure på den slags.

Hvad skal der ske hos jer? Skal I på loppemarked eller har I tømmermænd fra en fredagsfest? Eller tager I måske bare weekenden som den kommer? Jeg håber i hvert fald at jeres weekend kommer til at byde på noget dejligt, hvad enten det er is, hjemmelavet mad, grin med venner, gåture og naturhygge eller andet skønt.

Krymmelkram fra Nynne

2 thoughts on “Hej weekend #2”

    1. Ja, det er lige præcis dig, jeg har hørt pippe om loppemarkeder!

      Og tak. Du må også have en skøn weekend!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *