Selvkærlighed

Din mavefornemmelse er en gave

Husker du at lytte til din mavefornemmelse?

Jeg synes efterhånden, jeg har stået i flere situationer, hvor maven gjorde opmærksom på sig selv, men hvor jeg ignorerede det. Jeg er god til at mærke efter, for jeg har et stort bånd til mine følelser og min samvittighed. Men det med at lytte og gøre efter for mavefornemmelsen kan være en kæmpe udfordring for mig! Især hvis følgerne kan have indvirkning på andre mennesker (hvilket det ofte har!).

Kender du det?

Ofte har det været i forbindelse med jobs. For eksempel, da mit første Aarhusjob i hjemmeplejen førte til ugentlige sygemeldinger, fordi jeg ikke trivedes i dét arbejdsmiljø og jeg ikke kunne tage mig sammen til at sige op.  Eller i en boligsituation, hvor jeg har følt mig som gæst i eget hjem og konstant følte jeg skulle leve i mit hjem på en bestemt måde, som jeg ikke fandt naturligt og knap turde spise min mad på værelset, nu hvor der var en spisestue. Det gav virkelig mavepine og jeg måtte tage snakken med min roomie om det, hvorefter jeg flyttede ud (Phew – det var svært!).

Jeg synes, det er SÅ vigtigt at mærke efter i maven. Og spørge sig selv, hvad der skal gøres for at man får det bedre. Og hvad man bør undgå. Og så skal der handles.

 


 

I sidste uge spillede min mavefornemmelse en stor rolle for min jobsituation 

Jeg læser til sygeplejerske og har et højt ønske om at arbejde indenfor hospitalsvæsenet. Jeg har tidligere været i praktik i en afdeling, som jeg var meget glad for. Personalet var virkelig gode sparringspartnere – og det var indenfor et specialefelt, jeg fandt utroligt spændende og selvudviklende. Men de havde bare ikke mulighed for at ansætte mig på det tidspunkt, jeg søgte hos dem.

Så jeg søgte videre med lys og lygte for at finde noget, jeg kunne udvikle mine sygeplejefaglige kompetencer i.

Det kan godt være lidt svært at få et studiejob, hvis afdelingen ikke kender dig. Heldigvis gav en veninde mig et telefonnummer til en afdeling, hvor de manglede afløsere. Jeg var meget taknemmelig for muligheden. Fordi. Den type jobs hænger ikke på træerne. Jeg takkede hurtigt ja til jobbet. Jeg var også meget nervøs og spændt, fordi det var indenfor et område, jeg aldrig havde arbejdet med før. Men det er sundt at prøve sine grænser af. Så jeg tænkte ikke nærmere over det.

 

I sidste uge blev det tid til min første arbejdsvagt. Shit, jeg var nervøs. Det gik ganske fint, men jeg følte mig også meget utilstrækkelig – men det gør alle vel i et nyt job, tænkte jeg. Selvom personalet var imødekommende, havde jeg bare en hul følelse i kroppen. Jeg var ikke helt tilpas. Men ak – jeg skulle jo være taknemmelig for muligheden, tænkte jeg.

Dagen efter fik jeg så en mail fra min tidligere praktikplads. De ville gerne tilbyde mig et job hos dem. Mit hjerte fløj op i halsen. Det var et af de tidspunkter, hvor jeg måske naturligt ville hoppe op fra stolen af glæde. Hvis ikke det var fordi, jeg lige var startet i job et andet sted. Så i stedet blev jeg sur og tænkte pis og papir om timingen. Lige dér kom mavepinen. Jeg begyndte at ryste og fik det så dårligt med mig selv. For jeg vidste godt, hvad jeg ville. Men jeg havde svært ved at overskue konsekvenserne af at tage imod det her jobtilbud. Min samvittighed kunne slet ikke bære tanken om at “svigte” det sted, jeg lige var startet i oplæring. For det kan man ikke tillade sig, tænkte jeg.

Med rystende hænder og utrolig dårlig samvittighed svarede jeg på mailen. Skrev at jeg gerne ville komme til en samtale, hvis det var muligt at lave en aftale hurtigst muligt. Jeg fortalte at det skyldtes et andet job, jeg lige var startet i. Efterhånden har jeg nemlig erfaret at ærlighed er så vigtig. Ærlighed overfor sig selv og de involverede parter. For jeg ville ikke holde nogen for nar.

Min ærlighed blev mødt med respekt. Jeg fik hurtigt en samtale dagen efter. Da jeg trådte ind i afdelingen følte jeg mig hjemme. Jeg følte mig lettet. Jeg blev glad. Jeg fik kriller i maven – nærmest helt på forelskelsesmåden. Den følelse er simpelthen så uvurdérlig! Jeg fik jobbet og samme dag gav jeg besked til den anden afdeling, hvor jeg lige var startet. Ikke noget med at udskyde. Jeg gav lyd med det samme. Så var den skid ligesom slået.

Og sikke en følelse at gå på weekend i. Tak, søde mave. Nu var jeg et ønskejob rigere. Ingen ondt i maven. Lettet og glad.

Så mit budskab er…. lyt til din mavefornemmelse. Den er en gave. Mærk efter, lyt og gør hvad du kan for at du har det godt. For du er trods alt den, du skal leve med resten af dit liv. Og hvis du synes, det er svært at mærke efter, kan du med fordel læse denne lille artikel, som kan hjælpe dig lidt på vej.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *